Kommer min blog til at fortsætte?

Selv om jeg i starten lagde ud med at blogge, fordi jeg skulle (opgave i forbindelse med min Master i Ikt og læring), så oplevede jeg hurtigt en forankring, som ikke alene baserede sig på mål sat af min videreuddannelse, men også min egen oplevelse af meningsfuldhed (Dohn & Johnsen, 2009). HVIS jeg selv havde kastet mig over at gå i gang med at blogge, så ville jeg naturligt have valgt at blogge om mit arbejde og mit primære faglige interesseområde – skriftsprogsvanskeligheder, særligt dysleksi. Jeg føler således en god personlig og faglig forankring i min blog.

Som jeg har været inde på i nogle af de andre indlæg om bl.a. blended learning og skriftlig refleksion, så ser jeg mange fordele ved blogging. En af de helt store ulemper ved blogging er dog (som med så meget andet), at det tager TID. Jeg er i forvejen aktiv i flere formelle og uformelle faglige ”tilstedeværelsesnetværk” og virtuelle netværk med rige muligheder for både refleksion, formidling og vidensopbygning. Så til trods for mine positive erfaringer med bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj, så bliver det spændende at se, om jeg kommer til at fortsætte bloggeriet eller om jeg føler mig tilstrækkeligt dækket ind af mine netværk. Ligeledes bliver det spændende at se, om jeg bliver så optaget af mit MIL 13 Modul 2, at al min tid bliver slugt af det, og jeg derfor ender med at gøre som Richardsons studerende (Downes, 2004) ”When the semester ends, ”students drop blogging like wet cement””. 

Bogstaver

Så blev der arbejdet lidt på layoutet på min blog. Nu er den ikke længere kun hvid og sort, men også lidt grå og lilla på en baggrund af bogstaver :-) 
Der kan selvfølgelig gøres mere ved layoutet, men alt har en begyndelse.

Jeg har valgt bogstaver som baggrund. Bogstaver dækker fint mine to primære formål med denne blog:
At reflektere (gennem ord bestående af bogstaver) over mit arbejde og min videreuddannelse.
At skrive om mit primære faglige interesseområde skriftsprogsvanskeligheder, særligt dysleksi. At bogstaverne på min baggrund er ”ujævne og frosne” hænger meget fint sammen med, at ikke alle har et godt og uproblematisk forhold til bogstaver og det skrevne sprog.

Jeg kan takke min medstuderende Karen for, at jeg har fundet et billede, som jeg med god samvittighed kan bruge som baggrund på min blog.

Se Karens metablog, hvor du finder link til en oversigt over gratis billeder på nettet.

http://karensmetablog.blogspot.dk/2013/10/brug-af-billeder.html

Kampen om læserens opmærksomhed

Hvorfor bliver hendes blog ved med at være så kedelig at se på?

I mine første indlæg skrev jeg meget indrømmende, at jeg desværre ikke er nogen it-haj. Når det kommer til ikt, ligner jeg nok noget der ligger i midten af Castells (2000 ref. Levinsen, 2010) beskrivelse af det generiske og det selvprogrammerende individ. Det generiske individ er karakteriseret ved udførelsen af rutineopgaver. Det selvprogrammerende individ følger med og tilegner sig ny viden af egen drift. Det selvprogrammerende individ vidensdeler og ser potentialer i det nye ”og har derfor forudsætningerne for at fastholde sig selv som kompetent i en konstant foranderlig verden” (Levinsen, 2010). En anden beskrivelse af mig kunne tage udgangspunkt i Dreyfus & Dreyfus’s (1986 ref. Levinsen, 2010) kompetencemodel, hvor jeg ser mig selv et sted i midten af novicen, den avancerede nybegynder, den kompetente, den kyndige og eksperten. Til mit held mener Dreyfus & Dreyfus, at selvprogrammering kan opøves, hvilket er et af mine mål med min Master i Ikt og læring.

Min beskedne grad af ikt-selvprogrammering er en af årsagerne til, at min blog bliver ved med at have et rent (i nogens øjne kedeligt) visuelt udtryk.  

En anden meget central årsag til bloggens simple og skriftsprogstunge udtryk er, som jeg også skrev i et af de første indlæg, at jeg holder af skriftlig refleksion og af at tilegne mig samt udveksle og opbygge viden skriftligt. Jeg er derfor begejstret for den skriftlige del af blogging. Jeg er ikke noget særlig visuelt anlagt menneske og lærer i høj grad primært via det skriftlige medie. Jeg forstyrres let af visuelle virkemidler og irriterer mig ofte over lærebøger og internetsider med mange multimodaliteter i ”konkurrencen om læserens opmærksomhed”. Mit overblik forstyrres og forringer muligheden for sammenhængende og flydende læsning, som dernæst går ud over min samlede læseforståelse.

Spørgsmålet er så, om min blog primært skal dække mine egne behov, eller om den også skal tage højde for læsere med andre læringspræferencer. På den ene side er bloggen mit refleksions- og fastholdelsesredskab, som for så vidt kan eksistere fint uden en stor læserskare. På den anden side, så anerkender jeg vigtigheden af forskellige præferencer i læring fra erfaringer fra min egen undervisning, hvor jeg naturligvis ikke nøjes med lineær skriftlig formidling. Hvis ens præference er det skriftlige medie, så må den udfordres af andre modaliteter, og omvendt, hvis ens præference er visuel formidling og visuel læring, så kan denne præference udfordres af skriftlighed.

Min simple skrifttunge blog er således et meget godt udtryk for mig, mine skriftlige refleksioner og min egen primære læringsmodalitet. Men for forskellige læseres skyld (og for at udfordre mig selv), bliver jeg nødt til at tænke noget mere over bloggens visuelle udtryk. Måske kommer det helt automatisk til at ske, når jeg påbegynder mit næste modul på Master i Ikt og læring – ikt og interaktionsdesign – som omfatter arbejdet med brugergrænseflader og design af virtuelle læringsrum. 

Skriftlig refleksion

Mine to forrige indlæg har handlet om de positive elementer af skriftlig refleksion i skriftlig dialog i blended learning. Jeg har givet eksempler baseret på mine egne positive erfaringer med skriftlig kollaborativ dialog i forbindelse med mit eget videreuddannelsesforløb på Master i Ikt og læring og et eksempel på en struktur (Salmons five-stage-model), som jeg er begyndt at inddrage i et af de pædagogiske diplommoduler, jeg selv er ansvarlig for. Fordelen ved den skriftlige dialog er bl.a. at de studerende bliver mere strukturerede og mere reflekterende i deres dialoger, når de foregår i det virtuelle rum frem for udelukkende i det fysiske ”snakkende” rum.

I mit første indlæg i denne blog, skrev jeg ”Jeg blogger, fordi jeg skal”. Jeg skrev også, at jeg dog var ret så overbevist om, at jeg på et tidspunkt ville ”se lyset” i blogging. Et af lysene må være, at en blog er et redskab til at konkretisere ideer og refleksioner gennem skrift. En refleksion over og transformation af teori, praksisviden, erfaringer og eventuelle forstyrrende spørgsmål og kommentarer fra læsere, som igen sætter nye tanker og refleksioner i gang.

Måske er det blogging, jeg skal inddrage som nyt element på mine forårsmoduler? Eller måske først på næste års efterårsmoduler. Jeg skal først selv blive lidt mere sikker i Blogger, før jeg kaster mine studerende ud i det. Jeg har fx lige opdaget, at jeg kun kan se mine læseres kommentarer i Google + og ikke i Blogger. Så jeg må nok hellere se at få gjort noget ved opsætning og visuelt udtryk. 

Five-stage-modellen

Som følge af egne positive erfaringer med høj skriftlig aktivitet og refleksion i et blended learning-modul fra mit eget studie på Master i Ikt og læring, har jeg nu valgt at tilrettelægge undervisningen på et af mine pædagogiske diplommoduler i Videreuddannelsen i UCC som undervisningsforløb med blended learning.

Jeg har bygget mine netaktiviteter (e-tivities) op efter de erfaringer jeg har gjort mig under mit eget videreuddannelsesmodul på Master i Ikt og læring suppleret med Salmons (2004) trinvise, strukturerede five-stage-model, som vægter interaktionen mellem deltagere i en socialt baseret læringsproces. Salmon understreger vigtigheden af underviserens stilladsering, for at de studerende kan arbejde kollaborativt og være aktivt deltagende i faglige dialoger.

Five-stage-modellen består af nedenstående fem stadier. På hvert stadie sørger jeg for både individuelle og kollektive opgaver og øvelser til refleksion, med særlig vægt på de kollektive med krav om kollaborativ dialog:

Stadie 1 – Acces and motivation

Allerede inden første undervisningsgang skal de studerende igennem Stadie 1 og opnå succes med at bruge UCC’s studieforum. Min opgave er at byde de studerende velkomne, præsentere mig selv og lave et indlæg, som de studerende kort skal besvare ved bl.a. at udfylde deres profil. Det er vigtigt, at de studerende kan få teknisk support og herudover bliver støttet af mig, således at alle kommer ind i det virtuelle læringsrum og får skrevet helt fra starten. Stadie 1 er overstået, når de studerende har postet deres første indlæg.

Stadie 2 – Online socialisation

Stadie 2 handler om at få skabt tillid, respekt og en tryg atmosfære i UCC’s studieforum, så de studerende får lyst til at deltage i dialogerne. De studerende skal opfatte forummet som et aktivt og levende netværk af mennesker og som et uundværligt supplement til tilstedeværelsesundervisningen. Min opgave er at lave e-tivities, som skaber viden om og interesse for hinanden. De studerende skal på dette stadie bl.a. finde sammen i grupper.

Stadie 3 – Information exchange

På stadie 3 skal de studerende formulere indlæg, skrive egne tanker og ideer i indlæg samt kommentere på andre studerendes indlæg.

Min opgave er at lave strukturerede e-tivities, der sætter de studerende til at analysere, uddybe og udforske emner. Jeg fordeler opgaver/roller til forskellige gruppemedlemmer (Salmon, 2004; Christensen & Søndergaard, 2009). Jeg fungerer som moderator ved at igangsætte, moderere, sikre fagligt fokus og opsummere diskussioner ved fx at verificere studerendes bidrag, væve indlæg sammen og komme med nye faglige vinkler. De studerende begejstres over at få medstuderendes hjælp og perspektiver og får (i højere grad end studerende i tilstedeværelsesundervisningen) øjnene op for, at medstuderende kan bruges som opponenter og vejledere – også senere i relation til fx en skriftlig eksamensopgave.

Ifølge Salmon skal de studerende hurtigt gennem stadie 1-3. Men stadierne må ikke springes over, da bl.a. socialiseringsstadiet er afgørende for at kunne arbejde kollaborativt og konstruere viden sammen på de senere stadier.

Stadie 4 – Knowledge construction

På stadie 4 skal de studerende opbygge viden sammen og interaktionen mellem de studerende udvikler sig mere kollaborativt end på de foregående stadier. Stadiet træner kritisk tænkning og refleksion og kan bruges til at sætte mere fokus på koblingen af teori og praksis. De fleste studerende indgår i en aktiv læreproces, bl.a. ved at skulle være åben over for perspektiver fra medstuderende samt selv at skulle fremkomme med refleksioner, som kritiseres, anerkendes og udvides af medstuderende. Min opgave er at facilitere processer, stille spørgsmål og komme med forstyrrelser, understøtte og opfordre til refleksion. Jeg vil i et senere indlæg komme ind på, hvordan jeg understøtter en mere aktiv deltagelse hos ikke-aktivt deltagende studerende.

Stadie 5 – Development

På stadie 5 skal de studerende primært arbejde på egen hånd, og min opgave er derfor hovedsageligt at opfordre gruppemedlemmer til at styre diskussioner. De studerende bygger videre på tidligere refleksioner og bruger dem i forhold til sig selv. Jeg skal sørge for spørgsmål, som kan understøtte refleksionen og samspillet mellem den nytilegnede viden og de studerendes praktiske virkelighed. E-tivities på dette stadie skal handle om metakognition på to planer; både metakognition med fokus på kritisk vurdering af egen nuværende og fortsatte læreproces og metakognition med fokus på teori-praksisforholdet (Rander, 2009).

Gennem alle fem stadier må jeg have kendskab til de studerendes forskellige forudsætninger i vidensområder relateret til blended learning, så jeg kan facilitere de studerendes udvikling inden for såvel det faglige, det kommunikative, det refleksive, det kollaborative og det tekniske.

Gennemgående for alle fem stadier er, at jeg bidrager til at få de studerende til at deltage aktivt, at jeg understøtter de studerendes tilhørsforhold til praksisfællesskabet, og at jeg anerkender og opmuntrer de studerende, når de deler deres viden og erfaringer med hinanden – og med mig. Det er mig, der sætter rammen for diskussioner og refleksioner, men de mange refleksionsopgaver har til formål at forstyrre de studerende og rykke dem således, at de også bliver i stand til at forstyrre hinanden og sig selv i form af egne spørgsmål til teori og praksis. Spørgsmål som på de første stadier primært koncentrerer sig om det deklarative niveau (hvad – for at få overblik over teorien), men hurtigt rykker videre til også at koncentrere sig om det procedurale (hvordan) og det konditionale (hvorfor) niveau.

Jeg kunne, som jeg normalt gør, have opfordret de studerende til at arbejde med hjemmeopgaver uden at det behøvede at være knyttet til et virtuelt miljø. Men jeg oplever allerede, at det skriftlige virtuelle rum og five-stage-modellens struktur giver både de studerende og mig noget, som et ordinært tilstedeværelsesforløb suppleret med hjemmeopgaver ikke giver.

Christensen, L. & Søndergaard, S. (2009). Planlægning af netbaseret undervisning – udkast til en helhedsorienteret didaktisk model. I: H. Rander; L. Boysen & O. Goldbech (red.). En moderne voksendidaktik, s. 148-174. Alinea.

Rander, H. (2005). At lave pædagogik i det virtuelle. I: C. N. Jensen (red.). Voksnes læringsrum, s. 432-444. Billesø & Baltzer.

Salmon, G. (2004). E-moderating, the key to teaching and learning online. RoutledgeFalmer (2. udg.).

Blended learning – øget mulighed for skriftlighed i uddannelsesforløb

I dag integrerer alle former for uddannelser digitale muligheder i deres uddannelsesorganisering (Gynther, 2005). Til trods for, at den virtuelle dimension i et uddannelsesforløb er en realitet, og at man ikke længere kan skelne skarpt mellem traditionelle uddannelser med ren tilstedeværelsesundervisning og netbaserede uddannelser, så er mine kurser og uddannelser mest karakteriseret ved tilstedeværelsesundervisning.

Jeg har over de sidste par år arbejdet mere og mere med inddragelse af skriftlig dialog i mine kurser og pædagogiske diplommoduler. Jeg udbyder dog stadig kun kurser og moduler som ren tilstedeværelsesundervisning og supplerer så med lidt skriftlig refleksion i UCC’s studieportal (UCC-portalen) + ”naturligvis” skriftlig eksamen.

Efter de erfaringer jeg har gjort mig på mit første modul af Master i Ikt og læring, som er tilrettelagt som blended learning med krav om både skriftlig dialog i grupper og for hele holdet i MIL’s studieportal First Class og med skriftlig refleksion gennem blogging, er jeg blevet ivrig efter at udbyde mine moduler som blended learning.

Jeg ser nogle klare potentialer i blended learning og er faldet over en model, som jeg allerede her i efteråret har taget i brug på et af mine hold. 

Læs mere om Salmons five stage-model for blended learning i mit næste indlæg!

Ved I, hvad dysleksi er?

Som jeg har skrevet i min beskrivelse af, hvad man kommer til at læse om i denne blog, så er det bl.a. dysleksi. Jeg uddanner læsevejledere og ordblinde-/dysleksilærere og laver skoleudvikling med særligt henblik på interventionstiltag for elever med dyslektiske vanskeligheder. 

Men ved I overhovedet, hvad dysleksi er?

Høj begavelse, balanceproblemer, hypermobile led, kreativitet, synsvanskeligheder osv.

Internettet flyder over af talrige bud på, hvad der er årsag til dysleksi, og hvordan dysleksi kan behandles.

Ingen af ovenstående bud har noget med dysleksi at gøre. Selvfølgelig findes der dyslektikere med særligt høj begavelse, dyslektikere med balanceproblemer, dyslektikere med hypermobile led osv., ligesom der findes normale læsere med høj begavelse, balanceproblemer, hypermobilet osv.

Næ – dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip (Lyon et al., 2003; Elbro, 2007), altså vanskeligheder med at koble bogstav og lyd i læsning og vanskeligheder med at koble lyd og bogstav i stavning. Det er den tekniske side af det at læse og skrive, som volder dyslektikere vanskeligheder. Disse tekniske vanskeligheder kan desværre føre til mere funktionelle og forståelsesmæssige vanskeligheder, hvis ikke personen med dysleksi får læst og skrevet i samme omfang, som andre mennesker gør i løbet af deres normale skriftsproglige udvikling. Dysleksi er således en alvorlig funktionsnedsættelse, som kan være meget handicappende, og som ikke bare forsvinder ved at spise en fiskeoliepille, høre høje toner, kravle 800 meter hver dag eller hvad man nu ser af interessante forslag til kurering af dysleksi på internettet.

Dysleksi er som at cykle i modvind eller at gå med en sten i skoen. Modvinden kan være virkelig hård, men blive mildere af god sproglig stimulering og den rette skriftsproglige undervisning. Og den store sten i skoen kan blive mindre af tidligt at få tildelt læse- og skriveteknologi, så man ikke misser al den faglige viden, som andre tilegner sig gennem læsning.

Ud over talrige underlødige sider om dysleksi, findes der heldigvis også talrige helt fantastiske resurser om dysleksi på internettet, både nationale og internationale. Tjek fx kunstneren Gudrun Hasles udfordrende og spændende vinkler på det, at være dyslektiker http://gudrunhasle.dk/