Kampen om læserens opmærksomhed

Hvorfor bliver hendes blog ved med at være så kedelig at se på?

I mine første indlæg skrev jeg meget indrømmende, at jeg desværre ikke er nogen it-haj. Når det kommer til ikt, ligner jeg nok noget der ligger i midten af Castells (2000 ref. Levinsen, 2010) beskrivelse af det generiske og det selvprogrammerende individ. Det generiske individ er karakteriseret ved udførelsen af rutineopgaver. Det selvprogrammerende individ følger med og tilegner sig ny viden af egen drift. Det selvprogrammerende individ vidensdeler og ser potentialer i det nye ”og har derfor forudsætningerne for at fastholde sig selv som kompetent i en konstant foranderlig verden” (Levinsen, 2010). En anden beskrivelse af mig kunne tage udgangspunkt i Dreyfus & Dreyfus’s (1986 ref. Levinsen, 2010) kompetencemodel, hvor jeg ser mig selv et sted i midten af novicen, den avancerede nybegynder, den kompetente, den kyndige og eksperten. Til mit held mener Dreyfus & Dreyfus, at selvprogrammering kan opøves, hvilket er et af mine mål med min Master i Ikt og læring.

Min beskedne grad af ikt-selvprogrammering er en af årsagerne til, at min blog bliver ved med at have et rent (i nogens øjne kedeligt) visuelt udtryk.  

En anden meget central årsag til bloggens simple og skriftsprogstunge udtryk er, som jeg også skrev i et af de første indlæg, at jeg holder af skriftlig refleksion og af at tilegne mig samt udveksle og opbygge viden skriftligt. Jeg er derfor begejstret for den skriftlige del af blogging. Jeg er ikke noget særlig visuelt anlagt menneske og lærer i høj grad primært via det skriftlige medie. Jeg forstyrres let af visuelle virkemidler og irriterer mig ofte over lærebøger og internetsider med mange multimodaliteter i ”konkurrencen om læserens opmærksomhed”. Mit overblik forstyrres og forringer muligheden for sammenhængende og flydende læsning, som dernæst går ud over min samlede læseforståelse.

Spørgsmålet er så, om min blog primært skal dække mine egne behov, eller om den også skal tage højde for læsere med andre læringspræferencer. På den ene side er bloggen mit refleksions- og fastholdelsesredskab, som for så vidt kan eksistere fint uden en stor læserskare. På den anden side, så anerkender jeg vigtigheden af forskellige præferencer i læring fra erfaringer fra min egen undervisning, hvor jeg naturligvis ikke nøjes med lineær skriftlig formidling. Hvis ens præference er det skriftlige medie, så må den udfordres af andre modaliteter, og omvendt, hvis ens præference er visuel formidling og visuel læring, så kan denne præference udfordres af skriftlighed.

Min simple skrifttunge blog er således et meget godt udtryk for mig, mine skriftlige refleksioner og min egen primære læringsmodalitet. Men for forskellige læseres skyld (og for at udfordre mig selv), bliver jeg nødt til at tænke noget mere over bloggens visuelle udtryk. Måske kommer det helt automatisk til at ske, når jeg påbegynder mit næste modul på Master i Ikt og læring – ikt og interaktionsdesign – som omfatter arbejdet med brugergrænseflader og design af virtuelle læringsrum.