fredag den 11. oktober 2013

Hvem er bloggeren? Og hvad vil I komme til at læse om i denne blog?

Hvem er bloggeren? Og hvad vil I komme til at læse om i denne blog?
Jeg er lektor i Program for skoleudvikling og didaktik i Videreuddannelsen i Professionshøjskolen UCC. Her er jeg ansvarlig for kurser og pædagogiske diplommoduler med fokus på skriftsprogsvanskeligheder, særligt dysleksi. Ud over at være underviser og vejleder laver jeg konsulentarbejde inden for skoleudvikling og arbejder med forskellige udviklingsprojekter for Undervisningsministeriet og DPU, Aarhus Universitet.
Jeg har tidligere arbejdet på Center for Læseforskning, Hovedstadens Ordblindeskole og Dansk Videnscenter for Ordblindhed og har således i alle år kredset om skriftsprogsudvikling og skriftsprogsvanskeligheder.
Jeg er ikke just velbevandret inden for IKT og har derfor presset mig selv ud i at læse en Master i IKT og læring. En beslutning som indtil videre er en stor succes!

Jeg var helt overbevist om, at jeg allerede havde lavet en beskrivelse af, hvad man kan læse om i denne blog. Men jeg kan ikke finde det i min blog og mistænker derfor mig selv for kun at have skrevet det som en kommentar i Google +. Så måske ligger det et eller andet sted, som jeg endnu ikke kan gennemskue, og måske ligger det blot som en kommentar, som ikke er registreret i min blog?
I denne blog vil jeg primært blogge om:
  • Refleksioner over mit arbejde som underviser og konsulent i Program for skoleudvikling og didaktik i Videreuddannelsen i Professionshøjskolen UCC, samt hvordan jeg i min undervisning på kurser og pædagogiske diplomuddannelser arbejder med at understøtte, at mine studerende skaber transfer mellem deres uddannelsesforløb og praksis.
  • Skriftsprogsvanskeligheder, særligt dysleksi, som er mine primære arbejdsinteresseområder.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar