Stress

Over det seneste år er et par af mine kollegaer, et par bekendte og to nære veninder blevet sygemeldt med stress. Virkelig trist! Af deres psykologer har de alle fået anbefalet at ”trække stikket ud”, hvad angår sociale medier samt faglige og øvrige nyhedsstrømme over nettet. Alle oplever de, at det er en god anbefaling og føler sig lettede over at blive ”beordret” frihed fra internettets bombardement af informationer. Eksemplerne i ovenstående gælder som beskrevet personer, som allerede er ”gået ned med stress”. Men de samme anbefalinger får vi af livsstilscoache og organisationskonsulenter, som skal støtte private og organisationer i at skabe mere ro og balance i arbejds- og privatliv og i kampen for at modvirke stress.

 Oplevelsen af et enormt pres for konstant at ”være på” og følge med versus det logiske behov for at trække stikket ud er et kæmpe dilemma i en verden, hvor vi konstant skal følge med for ikke at sakke bagud og deraf risikere at sakke yderligere bagud og opleve massive udfordringer ved tilegnelsen og anvendelsen af nye teknologier i en konstant foranderlig verden. For er man først bagud, så er det rigtig svært at hale ind igen.

I nogle af de skriftlige dialoger mine medstuderende og jeg har haft under første modul af Master i Ikt og læring, har vi netop haft fokus på, hvor vigtigt det er, at vægte udviklingen af navigations- og refleksionskompetencer (bl.a. i grundskoleundervisningen), så vi ikke kun vægter faglige og rent tekniske færdigheder, men også kompetencer i reflekteret at navigere (herunder høj grad af frasortering) i et netværks- og videnssamfund præget af stor uforudsigelighed.