Selv
om jeg i starten lagde ud med at blogge, fordi jeg skulle (opgave i forbindelse
med min Master i Ikt og læring), så oplevede jeg hurtigt en forankring, som
ikke alene baserede sig på mål sat af min videreuddannelse, men også min egen oplevelse af meningsfuldhed (Dohn
& Johnsen, 2009). HVIS jeg selv havde kastet mig over at gå i gang med at
blogge, så ville jeg naturligt have valgt at blogge om mit arbejde og mit
primære faglige interesseområde – skriftsprogsvanskeligheder, særligt dysleksi.
Jeg føler således en god personlig og faglig forankring i min blog.
Som
jeg har været inde på i nogle af de andre indlæg om bl.a. blended learning og
skriftlig refleksion, så ser jeg mange fordele ved blogging. En af de helt
store ulemper ved blogging er dog (som med så meget andet), at det tager TID.
Jeg er i forvejen aktiv i flere formelle og uformelle faglige
”tilstedeværelsesnetværk” og virtuelle netværk med rige muligheder for både
refleksion, formidling og vidensopbygning. Så til trods for mine positive
erfaringer med bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj, så bliver det
spændende at se, om jeg kommer til at fortsætte bloggeriet eller om jeg føler
mig tilstrækkeligt dækket ind af mine netværk. Ligeledes bliver det spændende
at se, om jeg bliver så optaget af mit MIL 13 Modul 2, at al min tid bliver
slugt af det, og jeg derfor ender med at gøre som Richardsons studerende
(Downes, 2004) ”When the semester ends, ”students drop blogging like wet
cement””.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar